iPortalen
På SFO Bjerget benytter vi os af I-portalen, som er et online afkrydsnings- og kommunikationsværktøj. Når jeres barn starter på SFO Bjerget, vil I som forældre automatisk blive oprettet som brugere. Via denne portal skal I blandt andet give besked om:
Vi ser helst, at I giver besked inden kl. 12:00, da vi efter dette tidspunkt er travlt optaget af at aktivere jeres børn.
På iPortalen opretter vi nyhedsbreve, aktiviteter mm. Alt, som omhandler SFO Bjerget, vil automatisk blive oprettet på denne platform. Det er jeres pligt, som forældre, at følge med i jeres barns dagligdag på Bjerget. Vi vil sikre, at al information er at finde på I-portalen, og vi opfordrer jer derfor til, at I tjekker nyheder mindst én gang om ugen.
Børnenes ansvar
Børnene skal via vores touch-skærm trykke på deres billede, når de kommer, og når de går. Det er vigtigt, at barnet føler sig set af de voksne, og derfor siger vi altid goddag og farvel til hinanden. Når barnet går hjem fra SFO'en, skal de altid sige farvel til en af de voksne, hvis billede hænger på opslagstavlen ovenover touch-skærmen.
Husk skiftesko
Når det bliver efterår og vinter er tiden kommet til, at alle børn skal have skiftesko med til indendørs brug. I den periode vil vi bede jeres børn om at tage sko og støvler af.
Legetøj
Medbragt legetøj er på eget ansvar.
Slik
Ingen slik i SFO-tiden - medmindre man deler ud til alle.
Ingen mobiltelefoner
Hvis barnet skal have kontakt med sine forældre bør/skal dette ske i samråd med personalet.
Oprydning
Vi forventer, at alle børn lærer at rydde op efter sig selv.
Forældrerepræsentanter
Forældrerepræsentanter består af 8 valgte forældre: 2 forældre fra hver klasse, SFO-lederen, skolelederen og en repræsentant fra skolens bestyrelse. Der afholdes fire til seks møder årligt. Forældrerådet fra 0. klasse til og med 3. klasse afholder først et kort møde af ca. 1/2 times varighed. Umiddelbart derefter begynder det store forældrerepræsentantskabsmøde. Hvis der er et behov, afholdes der et ekstra eller udvidet møde for de repræsentanter, som har børn i SFO'en samt SFO-lederen. Forældrerepræsentanternes opgave er at repræsentere hele klassen. Man kan gennem disse repræsentanter stille spørgsmål eller komme med forslag.
Udmelding
Udmelding af SFO'en skal ske skriftligt til skolens kontor. Der er en måneds opsigelse til den 1. i måneden.